En sansende verden.
1.
Ser du op af jorden gror
små sarte krokus.
Føler du vinden så mild
den varmer selv sjælen.
Hører du fuglene synger
lærken slår triller.
Mindes du i solen du så
isen smelte ved bækken.
Tror du der er noget skønnere
end naturen.
Ved du foråret er skønt
her begynder livet.
2.
Ser du stranden fyldt med mennesker
himlen er blå.
Føler du solen brænder
dybt i din hud.
Hører du jubel og sang
fra en badende ungdom.
Mindes du dine børn her ved havet
engang bygged dæmning.
Tror du der skabes dejligere ting
end naturen.
Ved du sommeren er dejlig
vor midtpunkt i livet.
3.
Ser du falmede blade ligner guld
der i skoven.
Føler du stormen så hård, gå let
gennem tøjet.
Hører du stære på træk, som et sus
gennem luften.
Mindes du det var her efter høst
din søn blev til.
Tror du der dannes større pragt
end naturens.
Ved du efterårets pragt er dets frugt
de bærer livet.
4.
Ser du solen skinner på
den sneklædte mark.
Føler du kulden trænger helt ind
i hver eneste krog.
Hører du de børn der leger på bakken
de ler.
Mindes du du selv havde glæder
på isen engang.
Tror du der findes smukkere ting
end vor natur.
Ved du vinteren er smuk for
den slutter livet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar